Røgalarmer

Røgalarmer bør være en fast bestanddel af ethvert hjem. Det er faktisk direkte lovpligtigt at have installeret en røgalarm, hvis du bor i en bolig bygget efter 1. december 2004. I gennemsnit 70 mennesker omkommer hvert år på grund af ildebrand og mange flere oplever store skader på deres hjem og ejendele.

Opdag røgen i tide ved at installere en røgalarm i din bolig!

Årsager til dødsbrande

Tobaksrygning er den største enkeltårsag til dødsbrande i hjemmet. Udover dette er fejl i elektriske installationer, brug af stearinlys og uforsigtig madlavning også skyld i mange brande.
En røgalarms vigtigste opgaver er at opdage og alarmere om røgudvikling og brand. I lidt større boliger bør der være flere røgalarmer som er forbundne så alle alarmerne giver lyd når der er opdaget røg eller brand. Der bør højst være 10 meter mellem hver røgalarm.

Da røg stiger opad skal røgalarmen placeres så højt som muligt og gerne i loftet. Følg i øvrigt altid leverandørens anvisninger om placering og afstande.

De batteridrevne røgalarmer kan man selv montere uden de store problemer. Det er dog også vigtigt at huske at vedligeholde sine alarmer. Husk derfor jævnligt at rengøre alarmerne for støv, tjekke alarmerne (især efter ferier og bortrejse) og at skifte batteri. Når batteriet i en røgalarm er ved at være helt dødt udsender det bip-lyde som advarsel.

Ønsker du at få monteret din røgalarm til boligens strømforsyninger er det vigtigt at kontakte en autoriseret EL-installatør.

Andre alarmtyper:
Trådløse alarmer
Gasalarmer
Overfaldsalarmer